Skjern uden flere profiler straffer sjusket BSH-hold

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Skjern uden flere profiler straffer sjusket BSH-hold

Noah Gaudin var i kæmpeform.
Noah Gaudin var i kæmpeform.Skjernhaandbold.dk
Det var et Skjern-hold ramt af skader til flere profiler, der tirsdag aften straffede en svag indsats fra Bjerringbro-Silkeborg Håndbold.

Hele kampen igennem var gæsterne ovenpå, og selv om BSH i slutfasen havde muligheden for at få kontakt, lykkedes det ikke for hjemmeholdet, der måtte se sig slået 31-33.

Skjern-profiler som Lasse Mikkelsen, Emil Bergholt og Alfred Jönsson så alle kampen fra tribunen, og BSH var derfor favorit til at tage de to point.

Det var dog ikke til at se i den første halvdel af kampen.

Hjemmeholdet var ukoncentreret i flere facetter af spillet, hvilket resulterede i et hav af tekniske fejl og en sjusket defensiv indsats.

Landsholdsprofilen Rasmus Lauge har ikke fået den bedste start på sit comeback til den danske liga.

Tirsdag aften havde Lauge igen svært ved at finde melodien og viste kun i perioder glimt af den verdensklasse, han besidder.

Skjern udnyttede mulighederne efter bedste evne, og blandt andet med en stærkt spillende Noah Gaudin i bagkæden gik gæsterne til pause med en føring på 18-16.

I anden halvleg fortsatte Skjern de gode takter, mens BSH ikke formåede at lægge de tekniske fejl på hylden. Hver gang BSH fik kontakt, lykkedes det for gæsterne at skabe et lille hul igen.

Sådan fortsatte det indtil kampens afgørende fase, hvor det i slutminutterne så ud til, at hjemmeholdet igen ville lukke hullet op til gæsterne.

I kampens sidste minut havde en helt fri Alexander Lynggaard muligheden for at udligne for hjemmeholdet, men stregspilleren skød forbi.

Skjerns Noah Gaudin afsluttede efterfølgende en god præstation med sin niende scoring, hvilket betød, at Skjern kunne tage retur vestpå med to point i baglommen.