Dansk ishockeylandshold taber igen til Norge i forlænget VM-test

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk ishockeylandshold taber igen til Norge i forlænget VM-test

Ishockeyherrer taber igen til Norge i forlænget VM-test
Ishockeyherrer taber igen til Norge i forlænget VM-testProfimedia
De danske ishockeyherrer spillede for anden dag i træk lige op med Norge i ordinær spilletid, men for anden dag i træk endte danskerne også som tabere i den skandinaviske duel.

Efter overtid vandt nordmændene 2-1. Ole Andersen afgjorde kampen i det tredje overtidsminut.

Fredag aften lød cifrene 4-3 til nordmændene, der havde hjemmebanefordel i begge opgør.

Lørdag tog Norge føringen midt i anden periode, da Victor Granholm satte pucken i nettet på sin tidligere hjemmebane i Asker syd for Oslo.

Nordmændene var flittige gæster i straffeboksen, men var samtidig dygtige i undertallet. Først i Danmarks ottende overtalssekvens lykkedes det at få scoret.

Midt i tredje periode udlignede den tidligere NHL-spiller Joachim Blichfeld på oplæg fra Nick Olesen.

Målscorer Blichfeld har en fortid hos San Jose Sharks i NHL, men han fik aldrig skøjtefæste i den stærke liga, hvor han blot spillede otte kampe. I dag spiller han i svensk ishockey.

Danmark har nu tabt tre ud af fire VM-forberedelseskampe mod Norge.

Danmarks sidste test inden VM er mod Polen 7. maj. Danmark tager hul på VM i Tjekkiet 11. maj med en dyst mod Østrig.