HSV har nu brug for et mindre mirakel i sæsonens slutspurt for at opnå den eftertragtede oprykning i sjette forsøg. I Magdeburg fik træner Steffen Baumgarts mandskab en start, de sent vil glemme: Guilherme Ramos fik det røde kort i det 24. minut efter en nødbremse, og Mohammed El Hankouri omsatte straffesparket for hjemmeholdet.
For at gøre ondt værre omsatte hjemmesholdet endnu et straffespark før pausen, men trods en mand i undertal viste gæsterne stor moral og formåede at få udlignet i dommerens tillægstid, da Jonas Meffert kunne heade et afrettet indlæg over stregen fra kort afstand.
Rundens store taber var dog stadig HSV eftersom deres største konkurrenter til tredjepladsen i ligaen (den plads, der giver adgang til en playoff-kamp mod Bundesligaens nr. 16 om oprykning), Fortuna Düsseldorf vandt 2-0 ude over Wiesbaden. For byrivalerne for St.Pauli, der i lang tid har lignet en sikker oprykker, var det også en skidt weekend, da de sensationelt tabte 4-3 hjemme mod Elversberg og måtte lide den tort, at se se Holstein Kiel gå forbi dem på førstepladsen i rækken.